Stærke og naturtro plastfyldninger
Har du fået et hul, knækket noget af din tand, eller vil du af med din sølvfyldning? Vores top-dygtige tandlæger kan hjælpe dig.
Hvis du har fået et hul eller knækket noget af din tand, vil du typisk kunne få en fyldning, der ligner dine andre naturlige tænder på en prik. Vi bruger nemlig plast – det materiale der af udseende og styrke ligner den naturlige tand mest.
Kræver tid og omhu
Plast er et rigtig godt materiale i de rigtige hænder. Det kræver omhyggelighed fra tandlægen og klinikassistenten både i forbehandlingen af tanden og under selve opbygningen af fyldningen. Derfor arbejder vi efter detaljerede procedurer, og bruger ekstra tid for at opnå den bedste kvalitet og høj slidstyrke. Det er din sikkerhed for et varigt og godt resultat i forhold til prisen.
Hvorfor er plast ofte det bedste valg?
Det fantastiske ved plast er, at det kan nænsomt "limes" til tanden og til andet plast. Vi kan på den måde undgå at fjerne mere end højest nødvendigt at den naturlige tand. Hvis du knækker noget af fyldningen kan man reparere på plasten, og derfor er det ikke nødvendigt at fjerne hele fyldningen. Der findes mange forskellige plastfarver, hvilket gør det muligt at få plastfyldningen til at ligne netop dine tænder. Derudover indeholder plast ikke kviksølv.
Vigtigt at være opmærksom på opbygningen af fyldningen
Det er utroligt vigtigt at opbygge fyldningen, således den passer sammen med dine andre tænder. Fyldningen skal passe sammen med de tænder, den rammer i over- eller underkæben, ellers påvirker det tyggeevnen.
Fyldningen skal også passe sammen med nabotænderne. Hvis man ikke opnår en god kontakt til nabotanden, er der stor sandsynlighed for, at der sætter sig mad imellem fyldningen og nabotanden. Det kan på sigt skabe et nyt hul, hvis der ikke rengøres ordentligt. Det kan være svært at rengøre, hvis kontaktpunktet ikke er lavet korrekt.
Vi uddanner os løbende, alle, for at kunne mestre dette.
Med korrekte kriterier er plast en optimal løsning
Når plastfyldningen er lavet med korrekt forbehandling og tid til omhu, bliver det en stærk og optimal løsning.
Høj kvalitet til fast pris
Det kræver tid at udforme en slidstærk plastfyldning af høj kvalitet. Vi ønsker det bedste for dig og dine tænder og går derfor ikke på kompromis med tiden og arbejdet. Derfor heller ikke med priserne! Du kan se aktuelle priser her.
Næsten ingen problemtænder i venteværelset
Vi måler hele tiden på effekten af vort arbejde. En vigtig indikator er, at vi ikke har mange tandpiner eller knækkede tænder i venteværelset. Det fortæller os, at vi har rådgivet rigtigt, og at du har valgt de rigtige løsninger med henblik på at bevare tandsættet sundt og naturligt hele livet.
Her ses en knækket tand, der ved hjælp af de allerbedste plast-teknikker er genopbygget.