fbpx
Ring til os!Telefon 98 11 76 16
Mandag - torsdag: 7
.30 - 17.00
Fredag: 7.30 - 15.00

 

Tandlægeskræk - der er hjælp at hente!

Oplever du tandlægeskræk, angst eller utryghed ved tandlægebesøg? Vi har plads til hele dig, også din tandlægeskræk!

Er det lang tid siden, at du sidst var ved tandlægen? Eller tør du måske slet ikke at gå til tandlæge? Så er du slet ikke den eneste. I Danmark lider mere end 40 procent af tandlægeskræk.

I trygge hænder
Hos Aalborg Tandplejeteam hjælper vi alle, som har det svært hos tandlægen - og som regel med et positivt resultat. Hos os kommer du i trygge og erfarne hænder! Vi kender til tandlægeskræk og har forståelse for din.

De første du møder er ofte Anja, Mette eller Louise, som arbejder i receptionen. Du møder dem, når du bestiller tid enten i telefonen eller på mail. De har mange års erfaring hos Aalborg Tandplejeteam, og de kender til alle vores behandlinger og de muligheder, der er for at afhjælpe netop din tandlægeskræk.

Få hjælp til tandlægeskrækken
Fortæl os om din tandlægeskræk når du bestiller tid - så kan vi bedst tage de rette hensyn. Vi vil sørge for, at der er god tid og ro til dig, når du kommer til tandlæge hos Aalborg Tandplejeteam. Alle du møder til dit besøg vil være parate til at støtte dig på bedste måde.

Tandlægeskræk har ofte med tidligere oplevelser at gøre og kan ikke bare fjernes. Men du kan få hjælp til at klare dit tandlægebesøg med de forbehold eller den angst/frygt/skræk, du har med dig.

 God tid
Du kan forvente, at der er god tid til behandlingen og tid til at lytte. God tid til at give dig masser af information før, undervejs og efter. Vi gør vores for, at du altid er forberedt på, hvad der skal ske.

Du bestemmer
Det er dig, der er "chefen" - du bestemmer hvilken hjælp, du har brug for. Vi har tid og vilje til at lytte og agere efter dine signaler. Vore erfaringer siger os, at hjælpemidler som musik under behandlingerne, et tæppe, tid til information og smertefri behandling kan afhjælpe tandlægeskræk. Til at forebygge tandlægeskræk kan vi desuden tilbyde beroligende medicin eller akupunktur inden din behandling.

Godt for dine tænder og dit smil
Har du ikke været ved tandlægen i lang tid, så vil det helt sikkert være godt for både dine tænder og dit smil. Du kan altid starte roligt med blot at få checket tænderne, få en tandrensning mv. Her kan du få et indblik i, hvordan vi arbejder, og om dette er noget for dig. Husk, tag gerne en du kender godt med.

Respekt og tillid
Det allervigtigste er god tid og respekt for det, du oplever og føler. Derfor er din vigtigste opgave at fortælle os, hvordan du har det og have tillid til, at du er chefen i din behandling. Du kan og skal sige til og fra, når det føles rigtigt for dig.

 

 
 
Vil du vide mere? Så kontakt os uforpligtende på 98117616 eller på mail.